';
side-area-logo

Antibes

Om byen

Antibes er en fisker- og ferieby i departementet Alpes-Maritimes i det sydøstlige Frankrig. Byen ligger på Middelhavskysten ved Rivieraen, mellem Cannes og Nice. Indbyggerne i Antibes kaldes Antibois / Antiboises eller Antipolitains / Antipolitaines

Antibes er grundlagt omkring år 500 f. Kr. som en græsk koloni. Antibes har en naturligt velbeskyttet havn og har derfor gennem tiderne været en en vigtig handelsby.

Efter det græske riges fald blev byen overtaget af Romerne og siden hen af skiftende herskere. I slutningen af 1500-tallet blev hele regionen overtaget af den franske Kong Louis XI. Byens udvikling stagnerede indtil midten af 1900-tallet, hvor rige tilflyttere og turister opdagede stedets skønhed og byggede velhaverboliger.

Antibes

seværdigheder

Tæt på havnen ligger Chateau Grimaldi. I 1946 blev der her indrettet et atelier til den berømte maler Pablo Picasso, og her har han siddet og malet mange af sine mesterværker. Chateau Grimaldi huser i dag et Picasso museum, hvor man kan se en samling af hans malerier, tegninger, skitser og keramik.

For børnene ligger der et Marineland tæt ved Antibes, hvor der bl.a. er et stort badeland og daglige opvisninger med delfiner og spækhuggere. Europas største marinaland med springende og dansende delfiner ligger lige udenfor byen.

Ved siden af Marineland ligger Aquasplash, som er Cote d’Azurs største vandland. Her kan bl.a. en af Frankrigs hurtigste vandrutsjebaner prøves.

Juan les Pins er kendt for sin årlige jazzfestival, hvor alle store jazzmusikere har optrådt igennem årene. Den afholdes i juli.

Antibes

strande

Der er 48 strande langs den 25 kilometer lange kyststrækning mellem Antibes centrum og Juan les Pins centrum.

Antibes og Juan les Pins er omgivet af mange fantastiske sandstrande, nogle af de bedste på hele Cote d’Azur.

Lige syd for lystbådehavnen Port Vauban ligger Antibes bedste badestrand, der dog er godt fyldt op i højsæsonen. I Juan les Pins er der flere større strande og her er udbuddet af vandsportsaktiviteter også størst.